Efter aflysningen af sidste års festival var det meget svært at skulle vænne sig til tanken om et helt tomt Gjethus i den sædvanlige spilleperiode i juli måned.
Det smukke kulturhus har i 28 år dannet ramme for festivalens varierede og spændende sommeroplevelser, og været en vigtig del af det frodige danske musikliv. De nuværende ufrivillige pauser eller beskæringer i aktiviteterne med live-musik i disse tider minder os alle om hvor vigtige – og vanedannende – disse oplevelser er. Så meget desto mere glæder vi os til at afholde festivalens 29. sæson i 2021, og vi håber, at I vil blive fristede af vores tilbud til jer.
I samarbejde med Gjethuset og dets personale sørger vi for at afholde arrangementerne på en sikker og betryggende måde i forhold til alle eventuelle krav og anvisninger fra sundhedsmyndighederne.
Vi har planlagt at præsentere 16 koncerter fra 5. – 26. juli. Det er lykkedes os at genplacere en hel del af de tabte projekter fra sidste års aflyste festival, og vi kan desuden byde på genhør med et par af de udenlandske topnavne – den britiske cellist Natalie Clein og den franske pianist Lise de la Salle – som tidligere har været meget glade for publikummet og atmosfæren i Gjethuset.
De medvirkende på 2021 festivalen er følgende:
5/7: Andreas Brantelid, cello/ Benjamin Schmied, violin/Christian Ihle Hadland, klaver
8/7: Arild Kvartetten m/ Andreas Brantelid
9/7: Selene Munoz m/ trio
10/7: Sitkovetsky Piano trio m/ Maxim Rysanov, bratsch
11/7: Bjarke Mogensen, accordeon og Johan Bridger, percussion
12/7: Doric String Quartet
15/7: Johan Dalene, violin og Julien Quentin, klaver
16/7: Carl Nielsen Kvintetten
17/7: DUEN og Morten Ryelund
18/7: Harpetrio : Joséphine Olech, fløjte, Sindy Mohamed, bratsch, Anaïs Gaudemard, harpe
19/7: Lise de la Salle, klaver
22/7:Quartetto di Cremona
23/7: Clara Thomsen, sopran
24/7: Natalie Clein, cello, og Cédric Pescia, klaver
25/7: Scandinavian Brass Quintet
26/7: Trio con Brio m/venner
Der vil i år ikke blive trykt programbog/ sæsonprogram som tidligere, så vi håber at vil følge os løbende på www.frv-musik.dk og på facebook.
Senere på foråret vil der blive fremstillet flyers eller foldere med relevante oplysninger. De vil kunne hentes i Gjethuset, på biblioteker og turistinformationer m.m.
Ved at klikke på ”Download”- knappen øverst på forsiden vil I desuden kunne hente det detaljerede program for hele koncertrækken.
Mange hilsner
Michael Dabelsteen
p.v.a. Festivalledelsen
Halsnæs Kommune / Augustinus Fonden / Den Böhmske Fond / Solistforeningen af 1921 / Statens Kunstfond / Beckett Fonden / Wilhelm Hansen Fonden / William Demant Fonden / Dansk Solistforbund / Det Obelske Familiefond / Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond / Knud Højgaards Fond / Louis-Hansen Fonden / Jargar Strings Ap